Hvad betyder 32 DNS? Skumdensitet i sofaer og stelmateriale

Kort svar: DNS er en forkortelse, der angiver skummets densitet (massefylde) og fortæller, hvor mange kilogram en kubikmeter skum vejer. 32 DNS er den værdi, der regnes for normal og komfortabel i en sofagruppe til hjemmet. I produkter, der er gjort billigere for at presse prisen ned, sænkes værdien til helt ned på 26 DNS — og det er en besparelse, man ikke mærker det første år, men som viser sig det tredje. Hos Selishome bruger vi skum på 32-35 DNS i vores sofagrupper. Høj DNS betyder ikke fasthed; det betyder skummets evne til at vende tilbage til sin form, efter at det er blevet trykket sammen.

Denne artikel forklarer de to tekniske begreber, du møder, når du køber sofa — skummets densitet og stelmaterialet — helt ned til tal og materialenavne. De kontroller, du selv kan lave med hænderne i butikken, har vi behandlet i vores artikel sådan kender du en sofa af god kvalitet, og hvad det betyder, når en hynde synker sammen, i vores artikel sofahynden er sunket sammen – hvad gør man.

Hvad er DNS, og hvordan læses det?

DNS er branchens forkortelse af ordet "densitet". Den tekniske betegnelse er kg/m³, altså kilogram pr. kubikmeter. Når man siger "skum på 32 DNS", menes der: en kubikmeter af dette skum vejer 32 kilogram.

Logikken er enkel. Skum er en cellestruktur med luftlommer. Jo mere materiale der er i en kubikmeter, jo tykkere og stærkere er cellevæggene. Når man sætter sig, presses cellerne sammen; når man rejser sig, åbner de sig igen. Densiteten afgør, hvor mange tusind gange denne genåbning kan gentages.

↔ Rul tabellen til siden for at se hele den

Bemærk: værdierne gælder skummet i siddehynderne. I ryghynderne er formålet ikke støtte, men blødhed, og derfor bruger man dér skum med lavere densitet eller fiberfyld; at forvente høj DNS i ryggen er en forkert forventning.

Hvornår viser forskellen mellem 32 DNS og 26 DNS sig?

Svaret på det spørgsmål forklarer også, hvorfor besparelsen er så let at skjule: forskellen viser sig ikke den første dag.

Skum på 26 DNS føles udmærket behageligt, når du sætter dig i butikken; fordi det er blødere, virker det ved første indtryk nogle gange endda mere tiltalende. Forskellen opstår, når belastningen er gentaget titusindvis af gange. Cellevæggene i skum med lav densitet mister først elasticiteten og bliver derefter varigt flade. Resultatet er en fordybning dér, hvor du sidder, som ikke retter sig op igen.

Derfor er skummets densitet en af de poster i en sofas pris, der skæres mest ubemærket i. Den kan ikke ses i udstillingen, slet ikke på et foto, og den mærkes ikke det første år. Hvilke poster prisen består af, og hvor der spares, har vi forklaret med andele i vores artikel hvad består prisen på en sofagruppe af.

Betyder høj densitet, at sofaen er hård?

Nej — og det er det, købere oftest forveksler. Skum har to forskellige egenskaber:

• Densitet (DNS): Mængden af materiale. Bestemmer levetiden og evnen til at holde formen.
• Fasthed: Den modstand, skummet yder, når du trykker på det. Bestemmer komfortpræferencen.

Skum med høj densitet kan være både blødt og fast. Slutningen "denne sofa er meget hård, altså har den høj densitet" er forkert; tværtimod har noget billigt skum, der føles hårdt, lav densitet og taber hurtigt spændstigheden. Den rigtige forventning er: en overflade, der er blød, når du trykker, og hurtigt vender tilbage, når du slipper.

I siddehynder af god kvalitet bruger man som regel en lagdelt opbygning — nederst et tæt skum, der bærer, øverst et blødere komfortlag. Skum i ét stykke med én fasthed er en billigere løsning med kortere levetid.

Stel: ovntørret bøg, avnbøg og krydsfiner

Skummet bestemmer komforten, stellet levetiden. De materialer, der bruges til stel i polstrede møbler, og hvad de betyder:

• Ovntørret bøgetræ. Standardmaterialet til den bærende ramme i et polstret stel. Det hører til de hårde træsorter; det holder godt fast på skruer og tapsamlinger og bøjer sig ikke under belastning. I folkemunde kaldes det ofte også avnbøg; i İnegöl bruges de to navne for det meste om samme materiale.
• Krydsfiner. Fremstilles ved at presse tynde trælag sammen, så fiberretningerne ligger på kryds. På store flader er det meget stabilt og arbejder ikke. Det foretrækkes især ved samlingspunkterne i produkter med mekanisme; det sted, hvor metalbeslagene skrues fast, må ikke give sig.
• CNC-skåret stel i krydsfiner. En metode, der har vundet udbredelse de senere år: steldelene skæres ud af store krydsfinerplader på en computerstyret maskine. Fordelen er ensartede mål — hvert stel bliver nøjagtig ens, og sprækkerne i samlingerne bliver så små som muligt.
• Bløde træsorter og spånplade. Dem kan du møde i økonomiprodukter. I de bærende punkter udvider skruehullerne sig med tiden; de er ikke ønskelige i et polstret stel.

"Tørret" og "ovntørret" er ikke det samme

Denne forskel er den detalje, der oftest bliver overset i produktbeskrivelser. Tørring virker for det meste på træets overflade; fugten indeni kan blive, som den er. Ovntørring trækker derimod fugten kontrolleret ud af træets indre.

Hvorfor er forskellen vigtig? Fordi træ med fugt i sig med tiden afgiver vand i luften i et tørt hjem og svinder. Når træet svinder, opstår der sprækker i samlingerne; først kommer lyden, så slør. Ser du derfor udtrykket "tørret træ" i en produktbeskrivelse, er det et rimeligt spørgsmål at stille sælgeren, om træet er ovntørret eller ej. De faktorer, der bestemmer stellets levetid, har vi gennemgået én for én i vores artikel hvor mange år holder en sofa.

Hvordan spørger man om det, når man køber?

Skum og stel er de to lag i sofaen, der ikke kan ses på et foto; den eneste måde at få det at vide på er at spørge. Effektive spørgsmål er korte og beder om et tal:

• "Hvor mange DNS er densiteten på skummet i siddehynderne?" — Svaret skal være et tal. Udtryk som "førsteklasses skum" og "specialskum" er ikke et mål.
• "Hvad er der i ryghynden — skum eller fiberfyld?" — De to opfører sig forskelligt; fiberfyld bliver fladt og skal rystes op med hånden, og det er ikke en fejl, men almindelig vedligeholdelse.
• "Hvilket materiale er stellet lavet af, og er træet ovntørret?" — Materialets navn skal indgå i svaret.
• "Er hynden lagdelt eller i ét stykke?" — En lagdelt opbygning er en fordel for både komfort og levetid.
• "Står disse oplysninger på produktsiden?" — Skriftlige oplysninger er altid mere sikre end mundtlige.

Ved et produkt, hvor du ikke kan få svar på disse spørgsmål, må du regne med muligheden for skum med lav densitet. Du kan se vores modeller på siderne sofagrupper og hjørnesofa, og på siderne for eksempelvis Rams sofagruppe og Kays hjørnesofagruppe kan du se, hvordan materialeoplysningerne er angivet. For det tilsvarende på stofsiden kan du læse vores artikel hvad er Martindale.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder skum på 32 DNS?

Det betyder skum, hvor en kubikmeter vejer 32 kilogram. Det er den værdi, der regnes for normal og komfortabel i siddehynderne på en sofagruppe til hjemmet. Jo længere man går under dette niveau, jo kortere tid holder skummet formen.

Hvor mange DNS skal skummet i en sofa være?

For skummet i siddehynderne på en sofagruppe, der bruges dagligt, er 32 DNS referenceværdien; ved intensiv brug giver intervallet 32-35 et bedre resultat. 26 DNS er en besparelse, der skal presse prisen ned, og den forkorter komfortens levetid. I ryghynderne er blødere fyld derimod normalt.

Gør høj DNS sofaen hårdere?

Nej. Densitet og fasthed er forskellige egenskaber. Skum med høj densitet kan også fremstilles blødt. Det, densiteten bestemmer, er ikke fastheden, men skummets evne til at vende tilbage til sin form efter tryk, og hvor mange år det kan blive ved med det.

Hvad er bedst, avnbøg eller bøg?

Begge hører til de hårde træsorter og gør i praksis samme arbejde i et polstret stel; i İnegöl bruges de to navne for det meste om samme materiale. Det afgørende er ikke træets navn, men at træet er ovntørret, og at samlingerne er udført ordentligt.

Betyder et stel i krydsfiner dårlig kvalitet?

Nej. Takket være sin krydslagte opbygning er krydsfiner mere stabilt end massivt træ på store flader og arbejder ikke. Den rigtige anvendelse er, at den bærende ramme bygges af hårdt træ, og de store flader og mekanismens samlingspunkter af krydsfiner. Dårlig kvalitet er det stel, hvor hele den bærende belastning er lagt på spånplade.