Bordplademateriale: forskellen på MDF, keramik, porcelæn og marmor

Kort svar: De fire materialer giver fire forskellige løfter. MDF og HDF er de letteste og billigste, men følsomme over for vand — vand, der trænger ind fra kanten, får pladen til at svulme permanent op. Keramik og porcelæn er de mest varme- og ridsefaste og tager ikke imod pletter; porcelæn presses ved højere tryk og er derfor en klasse over keramik. Naturmarmor er det mest imponerende, men også det mest sarte: det er porøst, og syrer som citron og eddike giver varig mathed på overfladen. Beslutningsreglen er enkel — bruger du bordet tre gange om dagen, så vælg keramik eller porcelæn; bruger du det et par gange om ugen, er MDF mere end rigeligt.

Når du ser på spiseborde, fanger form og farve først øjet. Men hvor mange år bordet holder sig pænt, afgøres i høj grad af, hvad bordpladen er lavet af. Af to borde, der ser ens ud, er det ene efter fem år fyldt med tepletter, mens det andet ser ud som den første dag. I dette indlæg stiller vi de fire vigtigste bordpladematerialer, du møder i butikken — MDF, keramik, porcelæn og naturmarmor — op ved siden af hinanden og forklarer forskellene.

Plade af MDF og HDF: det mest udbredte valg

MDF (fiberplade med middel massefylde) og HDF (fiberplade med høj massefylde) fremstilles ved at presse træfibre sammen med harpiks. Ovenpå lægges melamin, laminat eller en finér af naturligt træ. Langt de fleste spiseborde på markedet hører til denne gruppe.

Fordele: Den er let og nem at flytte og samle. Prisen er den mest overkommelige. Udvalget af mønstre er næsten uendeligt — marmor, travertin, træ eller ensfarvet, det findes alt sammen. Ved slag brister eller revner den ikke som keramik.

Ulemper: Den er følsom over for vand og fugt. Vand, der trænger ind fra kanterne, får pladen til at svulme, og det kan ikke gøres om. En varm gryde direkte på overfladen kan sætte mærker. Knivens spids eller en hård genstand kan ridse overfladen.

Hvem passer den til: Et helt fornuftigt valg for familier, der ikke vil strække budgettet, og som bruger bordet med almindelig omhu. HDF er tættere og mere holdbar end MDF; har du valget mellem de to, så vælg HDF.

Keramisk plade: stærkest mod varme og ridser

En keramisk bordplade fremstilles ved at brænde en blanding af ler og mineraler ved meget høj temperatur. Som regel bruges en tynd keramisk plade, der er limet på et bærende panel nedenunder.

Fordele: Den tåler varme — en gryde direkte fra ovnen skader ikke overfladen. Selv hvis du prøver at skære med kniv, ridses den ikke så let. Fordi den er ikke-porøs, suger den ikke pletter fra vin, kaffe eller olivenolie til sig; de kan tørres væk. Farven falmer ikke i sol.

Ulemper: Den er tung. Ved et hårdt slag — for eksempel hvis en tung gryde falder på hjørnet — kan den revne eller få en afskalning i kanten. Den er ikke så nem at reparere som MDF. Prisen ligger over MDF.

Hvem passer den til: Den mest praktiske løsning til hjem, hvor bordet bruges meget, hvor der er børn, og hvor der ofte er gæster. Hvis du lever med et køkken, der hænger tæt sammen med spisepladsen, tjener en keramisk plade sig ind i det lange løb.

Porcelænsplade (sintret sten): keramikkens overklasse

En porcelænsplade fremstilles efter samme princip som keramik, men råmaterialet er formalet finere og presset ved højere tryk. Resultatet er en tættere, mindre porøs og hårdere overflade. I branchen går den også under navnet "sintret sten".

Fordele: Den har alle keramikkens fordele og dertil en højere bøjningsstyrke. Vandoptagelsen ligger under en promille; det vil sige, at risikoen for pletter praktisk talt er væk. Fordi den kan fremstilles tynd, giver den bordet et elegant udtryk.

Ulemper: Den er blandt de dyreste løsninger. Den er tung som keramik og skrøbelig over for hårde slag.

Hvem passer den til: Til dem, der søger lang levetid og ingen vedligeholdelse, og som har et lidt større budget. Også det rigtige valg for dem, der bruger spisebordet som arbejds- eller forberedelsesflade.

Naturmarmor: det mest imponerende, det mest sarte

Naturmarmor er rigtig sten, brudt i et stenbrud og skåret til. Hver plades mønster er unikt — det er både dens største tiltrækningskraft og en slags ansvar.

Fordele: Den visuelle effekt findes ikke i noget andet materiale. Åretegningen er naturlig og gentager sig ikke. Med den rette pleje holder den livet ud og får patina med årene.

Ulemper: Den er porøs. Syrlige væsker som citronsaft, eddike og vin giver mathed på overfladen — det kaldes "syreætsning", og det kan ikke tørres væk, men kræver ny polering. Kaffe- og fedtpletter kan trække ind. Der skal med jævne mellemrum foretages beskyttende imprægnering. Den er den tungeste og som regel den dyreste løsning.

Hvem passer den til: Til dem, der sætter bordets udseende over alt andet og er villige til at gå ind i en plejerutine. Kan være en udfordring i hjem med små børn, hvor bordet altid er optaget.

Hurtig sammenligning

Varmebestandighed: Porcelæn og keramik er bedst. Marmor er middel — pludselige temperaturforskelle kan give revner. MDF er svagest.

Ridsefasthed: Porcelæn og keramik er meget stærke. Marmor er middel — en køkkenkniv kan sætte mærker. MDF afhænger af overfladebelægningen og er som regel svag.

Pletter: Porcelæn og keramik suger ikke pletter til sig. Marmor suger og får varige mærker af syre. MDF er god, hvis belægningen er intakt, svag, hvis kanterne er åbnet.

Vægt: MDF er lettest, marmor tungest. Hvis du ofte flytter rundt på tingene, er det en alvorlig forskel.

Pris: MDF er billigst, derefter keramik, derefter porcelæn og marmor.

Så hvilken skal man vælge?

Der findes ikke ét rigtigt svar, men disse tre spørgsmål gør det lettere:

Hvor hårdt belaster du bordet? Hvis det dækkes tre gange om dagen, børnene laver lektier ved det, og der rulles dej ud på det, så vælg keramik eller porcelæn. Hvis det er et spisebord, der bruges et par gange om ugen, er MDF mere end rigeligt.

Har du tid til vedligeholdelse? Naturmarmor kræver regelmæssig omsorg. Hvis du er typen, der tænker "jeg tørrer bare af", så hold dig fra marmor.

Er bordet udtrækkeligt? Ved udtræksborde påvirker pladens vægt direkte mekanismen. I meget store mål kan en keramisk eller marmorplade belaste mekanismen; spørg i så fald altid, hvilket materiale producenten anbefaler til det mål.

Ved spiseborde hos Selishome kan du se pladeudvalget enkeltvis på produktsiden og forstørre strukturerne for at sammenligne dem. Hvis du er i tvivl, så skriv til os; så taler vi sammen om, hvad der giver mest mening ud fra den måde, du bruger bordet på.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på keramisk plade og porcelænsplade?

Porcelæn fremstilles efter samme princip som keramik, men råmaterialet er formalet finere og presset ved højere tryk. Resultatet er en tættere, mindre porøs og hårdere overflade; i branchen går den også under navnet "sintret sten". Porcelæn har alle keramikkens fordele og dertil en højere bøjningsstyrke. Til gengæld er det blandt de dyreste løsninger.

Skal jeg vælge et MDF-bord eller et keramikbord?

Svaret afhænger af, hvor hårdt du belaster bordet. Hvis det dækkes tre gange om dagen, børnene laver lektier ved det, og der rulles dej ud på det, så vælg keramik eller porcelæn — i et hjem, hvor køkken og spiseplads hænger sammen, tjener det sig ind i det lange løb. Hvis det er et spisebord, der bruges et par gange om ugen, er MDF mere end rigeligt og belaster ikke budgettet.

Hvad er MDF-pladens svageste punkt?

Vand og fugt. Vand, der trænger ind fra kanterne, får pladen til at svulme, og det kan ikke gøres om — det er den hyppigste varige skade på MDF. Desuden kan en varm gryde direkte på overfladen sætte mærker, og knivens spids eller en hård genstand kan ridse. Til gengæld er MDF let, nemt at flytte og brister eller revner ikke ved slag som keramik.

Er MDF eller HDF bedst?

HDF (fiberplade med høj massefylde) er tættere og mere holdbar end MDF. Hvis du har valget mellem de to på det samme bord, så vælg HDF.

Tager et marmorbord imod pletter, og hvordan plejer man det?

Ja, marmor er porøst, og det er dens største svaghed. Syrlige væsker som citronsaft, eddike og vin giver mathed på overfladen — det kaldes "syreætsning"; det kan ikke tørres væk, men kræver ny polering. Kaffe- og fedtpletter kan også trække ind. Naturmarmor kræver med jævne mellemrum beskyttende imprægnering. Hvis du er typen, der tænker "jeg tørrer bare af", så hold dig fra marmor.

Hvilken plade tåler varme bedst?

Porcelæn og keramik er bedst; de tåler en gryde direkte fra ovnen. Marmor er middel — pludselige temperaturforskelle kan give revner. MDF er svagest. Rangordenen er den samme for ridsefasthed: porcelæn og keramik er meget stærke, marmor middel (en køkkenkniv kan sætte mærker), MDF afhænger af overfladebelægningen og er som regel svag.

Hvilken plade er tungest, og hvilken er lettest?

MDF er lettest og marmor tungest; keramik og porcelæn ligger imellem, men er mærkbart tungere end MDF. Hvis du ofte flytter rundt på tingene, gør det en alvorlig forskel. Ved udtræksborde får vægten desuden ekstra betydning, fordi pladens vægt belaster mekanismen direkte — detaljerne findes i vores indlæg om hvordan man vælger et udtrækkeligt spisebord.

Hvordan rengør man keramik- og porcelænsborde?

En fugtig mikrofiberklud er nok til den daglige rengøring; fordi de er ikke-porøse, suger de ikke pletter til sig. Om detaljeret pleje, kalkaftryk og hvad du bør holde dig fra, kan du læse i vores indlæg om pleje af keramik- og porcelænsborde.